Samværsvejledning
Når et spædbarn har problemer udløser det ofte forstyrrelser i samværet, og gør jer som forældre i tvivl om, det I gør, er rigtigt. I en sådan situation kommer man nemt til at gøre for meget forskelligt, hvilket skaber endnu mere forvirring og uro i barnet.
Et uroligt spædbarn sender utydelige og diffuse signaler til jer som forældre, og I kommer nemt på overarbejde i forhold til at hjælpe jeres barn med at få udviklet en velreguleret døgnrytme i forhold til søvn, mad/amning og vågenperioder.
Og så er der sat gang i en ond cirkel. Et barn der er forstyrret i sin døgnrytme bliver nemmere træt og uroligt. Et uroligt og træt barn er vanskeligere at amme. Et barn der ikke spiser nok, taber sig i vægt / eller overspiser og får ondt i maven, sover dårligere og græder mere og er vanskeligere at få kontakt med.
Med en samværsvejledning får I en professionel vejledning som er en oversættelse til jer, af det jeres barn fortæller jer. Vejledningen hjælper jer med, hvordan I regulerer jeres barn tilbage i en god spise, sove og vågen rytme og giver jer et fælles harmonisk og vitalt samvær
Hvordan foregår en samværsvejledning?
Ved hjælp af en observation og videooptagelse af jeres samvær, mens I spiser, ammer, leger, eller lægger jeres barn til ro.
Efterfølgende modtager I mens vi sammen ser på videoen en feedback med anbefaling til det I roligt kan fortsætte med og hvordan I kan justere samværet.