Kropsterapeutisk behandling

I en af livets allerstørste overgange, som graviditets – fødsels og barselsperioden må siges at være, er kvindens krop inde i en særlig aktiv proces, hvor det bliver vigtigt, at kunne få samarbejdet mellem kroppen og vore tanker til at fungere optimalt

Mange oplever i denne periode følelser og signaler fra kroppen, som de ikke tidligere er stødt på. Nogen kan reagere herpå ved at blive angste og spænde op.

En gravid krop der er anspændt sender stressende signaler til barnet, hvorved barnets sunde udvikling forstyrres.

Viden om hvordan du øger en afspænding af din krop er vigtig viden i forhold til at kunne berolige sig selv under fødslen, hvor smerterne ellers nemt kan komme til at løbe afsted med en og give oplevelser af panik og kontroltab.

Efter fødslen er en rolig krop der kan favne barnet på en afspændt måde, ”livsnødvendig” fordi såvel amning, (mælken løber bedst til når kroppen er afspændt) barnets fordøjelse og hvilerytme afhænger heraf.

En overspændt krop, der er anspændt, reagerer spædbarnet på med uro eller ved at blive mere stille.

At være i en rolig, nærværende og god kontakt med sin krop, såvel i graviditeten som efter fødslen, er fremmende for en god kontakt mellem dig og dit barn og dermed dit barns sunde udvikling

En kropsterapeutisk behandling i TFI kan sammensættes som:

  • Kropsafspænding
  • Kropsvejledning og analyse af din krops fortælling
  • Behandling af overspændte muskler
  • Fødselsrelaterede vejrtrækningsøvelser
  • Øvelser med fokus på bedring af din psykiske og fysiske spændingsbalance

En kropsterapeutisk behandling er også for fædre!

Selvom du som far ikke fysisk bærer dit barn under graviditeten, kommer du til det lige efter fødslen. Du behøver derfor at kunne være i samme form for afspændt kropsnærvær som ovenfor beskrevet.

TFI har god erfaring med fødselsforbedrende forløb til forældrepar.