Forældreproblemer

Vi er ikke forældre, når vi bliver det- men bliver det mens vi, er det. At blive forældre er en proces. Og for sammenbragte familier er processen særligt udfordrende.  

Rigtig mange gange i vores liv kan vi komme til at føle os usikre på, om vi slår til.

Vi vil gerne yde vores bedste i skolen og på vores arbejde, men stress, tvivl på egne evner, manglende overblik og forkerte teknikker gør os angste for at skulle præstere foran andre og for at fejle.

 Som forældre vil vi gerne give vores barn den støtte, omsorg og forståelse, som det har brug for – fra spædbarn til teenager – men det er langt fra altid let at læse vores barns signaler. Eller at kende betydningen af vores egne. 

Samtidig ønsker vi, at vores parforhold skal kunne rumme de store forandringer i livet og gøre os stærkere sammen. At vores familie bliver den tryghedsbase og faste holdepunkt, hvorfra vi kan hente styrke og tro på os selv.

At vi forbliver en forstående, kærlig og støttende partner for hinanden selv i en stresset og kaotisk hverdag, hvor kærligheden bliver sat på en prøve.

Men mange oplever, at vores forskellige baggrunde, forståelsesrammer og væremåder som forældre og som par gør det svært at samarbejde effektivt, når vi står over for følelsesmæssige og fysiske omvæltninger/udfordringer i vores liv. Et samarbejde, der er afgørende både for vores barn, for os selv og for vores forhold.

Ofte kan presset og kravene fra os selv og fra omverdenen gøre, at vi føler os afmægtige, utilstrækkelige og har svært ved at overskue situationen selv. Særligt livet som kommende/nybagte forældre kan være en udfordring.

Hvordan forbereder vi os mentalt og fysisk på vores fødselsoplevelse? Hvordan sikrer vi, at vores barn knytter et stærkt, trygt og tillidsfuldt bånd til både mor og far fra starten?

Hvordan lærer vi at samarbejde og støtte hinanden på trods af vore forskelligheder, så vores parforhold ikke falder fra hinanden? 

Hvordan lærer vi at forstå, hvad det er vores barn forsøger at fortælle os – både med lyd og med kropssprog?  Og hvordan møder vi netop vores barn bedst muligt med nærvær, kontakt og opdragelse?

Allesammen spørgsmål, som vi hverken kan “Google” os frem til eller lære af råd fra venner og forældre.

At søge vejledning hos en professionel er hverken en falliterklæring eller en sidste udvej. Det er snarere et udtryk for ambitionindsigt og en forståelse af, at vi kun kan blive bedre, hvis vi gør en aktiv indsats for at lære i tide – for der er visse dele af vores liv, som vi ikke får en chance for at gøre om eller gøre bedre “næste gang”.

Jeg ved, både fra anerkendt forskning og egne erfaringer gennem de sidste 25 år, at en tidlig familie indsats og indsigt kan have afgørende betydning for både børn og voksnes psykiske helbred, og mit vigtigste mål er derfor at behandle, vejlede og inspirere familier til at se, mærke, forstå og lære, så nye generationer af børn kan vokse op med psykisk sundhed.

Kopiering af disse tekster er ikke tilladt.