Efterfødselsdepression

Det er efterhånden velkendt, at en fjerdedel af alle kvinder oplever at have triste tanker og følelser i tiden efter fødslen- også kaldet efterfødselsreaktioner, mens en mindre del udvikler en egentlig fødselsdepression.

Det er mindre kendt, at også fædre kan reagere med en efterfødselsreaktion, og at hver ottende mand, statistisk set, vil opleve en grad af en efterfødselsreaktion, jfr. cand. psych. Svend Åge Madsen ”Fædres tilknytning til spædbørn.” (2002)

De følelsesmæssige udsving, der følger med, kan være følelser som tristhed, træthed, vrede, afmagt, tomhed, søvnproblemer, rastløshed, fysisk ubehag mm.

For en mere specifik symptombeskrivelse se www.gaia–instituttet.dk. Jeg har samme opfattelse som GAIA af, hvad der forstås ved en efterfødselsreaktion.

  • GAIA skriver:”Et af instituttets initiativer har været at få ændret diagnosen fra fødselsdepression til efterfødselsreaktion. Vi opfatter ordet fødselsdepression som misvisende og mangelfuldt. Efter vores opfattelse er reaktionerne i efterfødselsperioden en proces og ikke en stationær tilstand – eller en sygdom. Endelig er billedet mere varieret end det, betegnelsen depression rummer.”

Når jeg alligevel også skriver fødselsdepression, er det fordi, det ofte bliver kaldt sådan.

En efterfødselsreaktion påvirker hele familien:
Til trods for, at  vi i dag ved, at det er en nødvendighed for barnet at blive mødt i en nærværende og omsorgsfuld relation for at det vil kunne udvikle sig optimalt, er der ikke skrevet meget om, hvorledes hele familiens samspil påvirkes, når enten mor eller far rammes af en efterfødselsreaktion.

Jeg vil i det følgende beskrive, hvordan en families samspil påvirkes, når en af forældrene har en efterfødselsreaktion, idet jeg henviser til min praksisforskning fra 2002-2005 af blandt andet 17 familier med en efterfødselsreaktion (jfr. ”Rapport om metodeudvikling….v/Anna-Marie Glavind m.fl.”)

Af denne undersøgelse fremgik det, at når den ene af forældrene har en efterfødselsreaktion, vil det afhængigt af, hvor alvorlig reaktionen er, også vise sig som forstyrrelser hos barnet og i samspillet mellem barnet og den forældre, der har efterfødselsreaktionen. Da det er flest mødre, der reagerer med efterfødselsreaktion, og det er mødrene, der er mest sammen med det spæde barn, ses og opdages de fleste forstyrrelser her.

En far, der har en efterfødselsreaktion vil, hvis moderen er sund og rask, ikke påvirke barnet i samme grad som moderen med en efterfødselsreaktion, fordi moderen som oftest er den primære omsorgsforældre i spædbarnsalderen.

Når en efterfødselsreaktion opdages hurtigt, kan den sunde forældre overtage den primære kontakt til barnet og dermed forebygge, at barnet også bliver påvirket. Faderen kan også overtage den primære forældrefunktion, forudsat at han er sund og rask, jfr. cand. psych. Svend Åge Madsen, “Fædre og tilknytning”. Når efterfødselsreaktionen aftager, er det vigtigt at hjælpe den forælder, der er ”ramt” , ind i en relation til barnet, så der kan etableres en følelsesmæssig tryg tilknytning mellem barnet og forælderen. Jo før det gøres desto bedre. Det er min erfaring, at det kan lade sig gøre med godt resultat indenfor barnets første leveår.Det er aldrig for sent at “reparere” på en relation, der ikke kom godt fra start.

Når jeg tilbyder forældre en behandling for en efterfødsels- reaktion, tilbyder jeg derfor et kombineret forløb med fokus:

  • på den forælder der har en efterfødselsreaktion
  • på forældrenes indbyrdes relation og samarbejde
  • på den raske forælder
  • på samspillet mellem forældre og barn.

Forløbet er sammensat som et:
• Individuelt kognitivt samtaleforløb
• Parsamtaler
• Samspilsbehandling mellem forældre og spædbarn
• Kropsterapeutiske afspændingsøvelser

Dersom du skulle have lyst til at læse mere om de forskellige forstyrrelser:  Praksisforskning 

Kopiering af disse tekster er ikke tilladt.