Ammevejledning

Amning – et håndværk, der kan læres

TFI tilbyder forebyggende ammeinstruktion til; forældre der ønsker at forberede sig før fødslen og få en god start på amningen, til forældre der efter fødslen efterspørger vejledning til hvordan de kommer godt fra start med deres amning, og til forældre der oplever problemer med amningen.

At komme godt fra start med sin amning efter fødslen er afhængig af, at der er ro, og at I som forældre hjælpes ad. Derfor anbefales I at vælge en amme vejledning hjemme hos jer, og hvor I begge er til stede.

En god amme teknik ved brystet er afgørende for en god og smertefri amning.

Uanset brysters størrelse og form og brystvorternes udseende og størrelse, er det heldigvis fysiologisk muligt for næsten alle kvinder at amme.  

Desværre sendes forældre hjem få timer efter fødslen og når i bedste fald kun at få en sparsom vejledning i amning.

Derfor får mange nybagte forældre en brat opvågning, når de er kommet hjem og er overladt til på egen hånd at forsøge at få etableret en velfungerende amning.

Mange opdager, at det med amning slet ikke er så let og ligetil. For hvordan får man udviklet en god sutteteknik og undgår sår på brystvorterne og smertefulde amninger? Og hvordan hjælper den nybagte far bedst, og hvilken vigtig rolle spiller hans bidrag for at en amning lykkes? Spørgsmålene er mange men få til at besvare dem.