Tidlig Familie Indsats

Hvorfor er en tidlig familie indsats vigtig?

Fra hjerneforskningen ved vi at spædbarnets hjerne først er færdig udviklet ved 2 års alderen, at forældrestress i samværet er gift og at et indlevende og opmærksomt forældre-nærvær er guld og præmissen for at barnets hjerne udvikles og barnet dermed udvikler evnen til senere at kunne indgå i følelsesmæssige relationer til andre mennesker.

Ny forskning viser at det særligt med en tidlig og specialiseret familie indsats til gravide og forældre med spædbarn, er muligt at forebygge eller behandle gravide med fødselsangst, et spædbarn med kolik eller reguleringsvanskeligheder, forældre med fødselsreaktioner, depression eller stress.

Tidligere var barselshvilen og muligheden for at blive vejledt professionelt i den første uge efter fødslen og hjulpet godt i gang med forældreskabet højt prioriteret. I dag sendes forældre hjem lige efter fødslen, og er overladt til selv at finde svar. Som forældre kan man google sig til meget, men ikke hvordan man bedst sikrer sig en god start på familielivet og forstår sit eget barn.

Forældre ansvar og udfordring

Fra spædbarnsforskningen ved vi, at den måde spædbarnet i starten ”taler” på, udelukkende består af følelsesmæssige signaler, som det er nødvendigt for forældrene, at kunne aflæse for at kunne forstå deres barns behov. Vi ved at 25 % af alle nyfødte spædbørn er vanskeligere at forstå og kan medføre stor forældreudmattelse og frustration uanset forældrenes gode evner og intentioner. Vi ved at ikke alle graviditeter og fødsler går som forventet.

Jo før jo bedre

Tidlig Familie Indsats har i de sidste 25 år samarbejdet med mere end 500 familier og erfaret, at det med en individuelt tilpasset behandling og det rette værktøj hurtigt er lykkes familierne, at få udviklet nye måder, at forstå og håndtere deres familieliv på.

Ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte Tidlig Familie Indsats her.